Limfjordsmuseet holder tre styks Sommer Lounge.
Mad & Drikke

Ferietip: Lounge, drinks, jazz og ordkamp på museum

Limfjordsmuseet holder Sommer Lounge

01. juli 2022 kl. 13:45

LØGSTØR: Er du til loungemiljø, lækre drinks, jazz og ordkamp?

Hvis svaret er ja, så er Limfjordsmuseets baggård og Baghus stedet onsdag 6. juli, hvor der afholdes den første af tre Sommer Lounge.

Tre onsdage i juli løftes museets baggård og baghus til et loungemiljø, og museet har sat barren højt for de kulturelle indspark - publikum må gerne skubbes til, inddrages og undres.

Ved den første lounge kan man nyde lækre drikkevarer i den åbne lounge, mens Jens Fisker Trio spiller. Hans seneste album Paysage er det første for hans mangeårige trio, og Jens Fiskers arbejde er blevet anerkendt af mange danske jazzpriser.

Livet ved Vestkysten og dens miljø har en meningsfuld indflydelse på outputtet for hans kompositioner og musikalske energi.

Senere på aftenen kan man tage sin drink med i hånden - hvorefter der vil være poetry slam, som er en konkurrence på ord.

En række ordpoeter vil konkurrere i deres egne skrevne tekster, og det er udvalgte publikum, der skal agere dommere og give point. Emnerne kan være store og små, alvorlige og humoristiske, men det er stensikkert, at der bliver leget med sproget og dystet på detaljerne.

Annonceret indhold

Nyeste