Værtsparret Lisbet Winther og John Kublick er klar med både is og forskellig mad på menukortet. Foto: Mogens Lynge
Mad & Drikke

Fornyet liv i Lendrups gamle købmandsbutik

Lisbet Winther og John Kublick har åbnet nyt is- og madhus

02. maj 2021 kl. 12:09

Siden påsken har det været muligt at købe både is og mad i den gamle købmandsbutik i Lendrup.

Det er Lisbet Winther og ægtefællen John Kublick, der har bragt butikken til live igen.

Butikken er indtil videre kun er åben fredag, lørdag og søndag, men fra midt i juni måned forventer Lisbet Winther og John Kublick at holde åbent alle ugens dage.

Det nye is- og madhus i Lendrup er hurtigt blevet et populært mødested, hvor man foruden Vebbestrup is kan købe diverse hjemmelavede burgere og flere andre specialiteter.

Butikken har for år tilbage fungeret som købmandsbutik for sommerhusområdet i Lendrup, men svigtende omsætning gjorde, at butikken blev lukket.

Nu er den så tilbage igen - omend i en anden form, men til glæde for både beboere og besøgende i området.

Det gode vejr satte lørdag gang i issalget i Lendrup. Foto: Mogens Lynge
Annonceret indhold

Nyeste