Man bestiller bord til stegt flæsk og får det serveret ganske kort tid efter ankomsten. Foto: Mogens Lynge
Mad & Drikke

Stegt flæsk og flæskesteg hitter i Aggersund

Café Bondestuen har tegninger liggende klar til udvidelse, men indtil videre siger banken nej

15. maj 2021 kl. 10:00

Efter lang tids nedlukning var der onsdag atter stegt flæsk med persillesovs på menuen i Café Bondestuen i Aggersund.

Café Bondestuen havde, før corona-pandemien ramte Vesthimmerland, stor succes med at sælge traditionelle danske retter som stegt flæsk, bøf med løg og - ikke mindst - flæskesteg hver søndag aften.

Retter, som hos mange kan få tænderne til at løbe i vand.

Der er fokus på veltilberedt mad til fornuftig pris og hurtig og venlig betjening. Foto: Mogens Lynge

Til Mors Dag blev der i år solgt 170 portioner flæskesteg - og sagt nej til yderligere 50, og onsdag aften nød godt et halvt hundrede gæster stegt flæsk med persillesovs i caféen, mens godt 60 fik menuen med hjem.

er er styr på tingene, og alle kender deres rolle, når spisningen går i gang. Foto: Mogens Lynge

- Det er dejligt, at der nu er kommet gang i det igen, selv om det stadig er med forskellige restriktioner.

- Vi må have i alt 70 gæster fordelt på 50 i den store sal og 20 i den lille, siger ejer af Café Bondestuen, Kim Nielsen.

- Desværre har vi ikke plads til at kunne holde større selskaber med de lokaler, vi har nu.

- Tegningerne til et større selskabslokale ligger sådan set klar, men banken siger nej.

- Det er måske, hvad man kan forvente i branchen, men selv mener vi nu, det er en god ide. Vi siger nej til så meget, som vi i øjeblikket ikke har plads til, så skulle der sidde én, som er med på ideen og vil poste penge i projektet, så skal han være velkommen, griner Kim Nielsen.

Og så får man alt det, man kan spise. Der fyldes op i takt med, at fadet er tomt. Foto: Mogens Lynge

Indtil drømmen går i opfyldelse glæder han sig over, at gæsterne i forvejen kommer fra et stort område for at spise Café Bondestuens mad.

Flagene var oppe onsdag aften, da der stod stegt flæsk og persillesovs på menuen. Foto: Mogens Lynge
Annonceret indhold

Nyeste