Socialdemokratiet i Vesthimmerland stille med følgende kandidater til kommunevalget i november. Fra venstre ses Andrea Bianza Buza, Hornum, Kirsten Marie Olsen, Østrup, Morten Lindblad, Gundersted, Kenneth Nyholm, Aars, Henrik Slot, Ranum, borgmesterkandidat Asger Andersen, Vegger, Erik Stagsted, Løgstør, Anders Kjær Kristensen, Vognsild, Mikael Toft, Aars, Rasmus Wetter, Aalestrup, Jens Chr. Pedersen, Farsø, Doris Lauritzen, Gedsted, og Regionsrådsmedlem Mogens Ove Madsen, Giver, som er en stemme for Farsø Sygehus. Privatfoto: Martin Glerup
Mennesker

Socialdemokratiets hold klar til valgkamp i Vesthimmerland

12 kandidater klar til kommunalvalget til november

21. juni 2021 kl. 10:21

Såvel Socialdemokratiets borgmesterkandidat Asger Andersen som formanden for Socialdemokratiet i Vesthimmerland, Herdis Brix, er godt tilfreds med den liste på 12, som er parat til at kæmpe for liste A i Vesthimmerland.

Partiet valgte for et år siden Asger Andersen som spidskandidat, og han stiller op sammen med fem gamle kendinge og seks nye spillere på det politiske hold.

- Styrken er, at liste A er godt funderet i hele Vesthimmerlands Kommune og tæller gode profiler, understreger Herdis Brix.

Den socialdemokratiske kandidatgruppe har været i arbejdstøjet med at lave et valgoplæg. ”Fremtidens Vesthimmerland” er titlen på socialdemokraternes valgprogram, som tager udgangspunkt i den store udfordring med vigende befolkningsudvikling i Vesthimmerland samt velfærd understøttet af uddannelse, kultur og natur

- Den fælles opgave er at få Vesthimmerland 100 procent i centrum og fortsætte vort konstruktive bidrag til samarbejdet i byrådet, pointerer Asger Andersen.

Hvilken placering kandidaterne får på listen, afgøres ved en urafstemning blandt partimedlemmerne i Vesthimmerland inden sommerferien. Eneste undtagelse er borgmesterkandidat Asger Andersen, som blev udpeget til A-listens nr. et sidste år.

Annonceret indhold

Nyeste