Som nyudnævnt formand for boligselskabets bestyrelse holdt Britta Larsen den ene af dagens to taler til rejsegildet, et arrangement der også omfattede det aflyste første spadestik i januar måned.
Livet her

Demenscenter fejrer første spadestik og rejsegilde samme dag: - aflyst i januar grundet corona

Udvidelsen af Ådalscentret med 20 boenheder og fælles serviceareal følge tidsplanen og vil være klar til indflytning primo februar 2022

28. juni 2021 kl. 16:18

STØVRING: Tilbage i begyndelsen af 2021 blev arbejdet med at opføre 20 nye boliger i tilknytning til Ådalscentret for demente i Støvring indledt i al stilhed på Kronhjorten 1 i Støvring Ådale med TL Byg i Aalborg som totalentreprenør.

For den planlagte første spadestikseance som indledning på byggeriet blev efter samråd mellem Rebild Kommune og Boligselskabet Nordjylland helt aflyst grundet den dengang aktuelle situation omkring corona epidemien.

Spadestik og rejsegilde samlet

Men mandag middag var det endelig tid til at arrangere et forsinket første spadestik kombineret med et rejsegilde for byggeriet.

Borgmester Leon Sebbelin i samtale med direktør for Boligselskabet Nordjylland Torben fisker. Foto: Henrik Bo

Som bygherre for de 20 plejeboliger bød Torben Fisker som direktør for Boligselskabet Nordjylland med base i Hjørring alle fremmødte velkommen, inden han straks overlod ordet til Britta Larsen som nyudnævnt formand for boligselskabets bestyrelse.

Hun kunne berette om en indtil nu god proces mellem de involverede parter i byggeriet siden den spæde start på projektet tilbage i 2019.

- Et rejsegilde i gamle dage havde til formål at jage onde ånder væk, men sådan er det slet ikke i dag, hvor det i stedet gælder om at hyld ede involverede håndværkere for det flotte arbejde, som de har udført, pointerede hun blandt andet.

I talen fra formand for sundhedsudvalget Lene Aalestrup blev det også bemærket, at der på dagen egentligt blev markeret to begivenheder i forbindelse med byggeriet, heraf den ene et halvt år forsinket.

Hun udtrykte glæde over den efter hende mening påtrængende udvidelse af demenscentret, fordi statistikker tydeligt viser et markant stigende behov for plejeboliger til denne patientgruppe.

Centerleder også spændt

Efter de to taler inde midt i bygningen var der åbent hus i den mobile pølsevogn parkeret udenfor, et tilbud de mange håndværkere på byggepladsen var hurtige til at benytte sig af.

Efter talerne blev der serveret pølser og drikkevarer til alle fremmødte fra en mobil pølsevogn parkeret på byggepladsen i dagens anledning. Et tilbud håndværkerne hurtigt tog imod. Foto: Henrik Bo

Udvalgsformand Lene Aalestrup var ikke ene om at glæde sig til udvidelsen af Ådalscentret fra 30 til fremover 50 plejeboliger, det samme gjaldt Gerda Holm Christensen som leder af centret siden starten i 2011.

Leder af Ådalscentret i Støvring Gerda Holm Christensen i samtale med bygningskonstruktør Jazob Holst Kiib, der står for tilsynet med byggeriet af det fremtidige kommunalt ejede serviceareal på 320 kvm. i tilknytning til den nye fløj. Til venstre udvalgsformand Lene Aalestrup.

- Det er rigtig dejligt med 20 nye plejeboliger, fordi antallet af demente i Rebild Kommune et stigende. På samme tid er det rart at det har været muligt med en sammenbygning med det nuværende afsnit i de her flotte omgivelser helt tæt på naturen, der giver gode muligheder for gåture og udflugter med de demente. Også naboskabet med børnehuset Kronhjorten er dejligt, fordi børnene ind imellem kommer på besøg på Ådalscentret for blandt andet at se ko- og kalveskulpturen i haveanlægget, påpeger hun og tilføjer:

- Når jeg i øjeblikket går rundt her på byggepladsen, kommer jeg automatisk til at tænke godt 10 år tilbage, hvor det også var svært at overskue byggepladsen og forestille sig hvordan det færdige resultat i den eksisterende fløj med 30 plejeboliger ville blive.

Annonceret indhold

Nyeste