En lille naturperle inden for bygrænsen i Skørping

Selvom Skørping er omgivet af store mængder natur, så findes der også små naturperler inden for bygrænsen.

En af dem ligger lige mellem præstegården og sognegården og fremstår i dag som et både glemt og gemt lille anlæg med en lille sø, der endda rummer en lille ø.

- Området hører med til præstegårdshaven, siger sognepræst Sanne Birkely Sørensen, der bor på præstegården med sin familie.

- Da vi kom til Skørping, valgte vi at afskærme haven helt tæt på præstegården med et hegn, således at vores små børn ikke havde så nem adgang til søen. Derfor fremstår området, uden for den afskærmede præstegårdshave, som en lille park og et både blåt og grønt åndehul, selvom det i realiteten er en del af præstegårdshaven.

- Der har vist altid været en lille sø her på stedet, som var meget mere åbent, da præstegården blev opført i 1926, fortsætter Sanne Birkely Sørensen.

Det kan man tydeligt se på gamle fotos af præstegårdshaven, som venligst er udlånt af Lokalarkivet i Skørping.

Nu ligger søen og området omkring den og gror til, fordi det er svært at komme til området med maskiner, der kan oprense søen.

Det synspunkt deles af formanden for menighedsrådet, Finn Munk, som supplerer med, at det også indgår i menighedsrådets overvejelser.

- Vi mangler ganske enkelt den gode ide til, hvordan vi kan få en entreprenørmaskine ind på området, der er omsluttet af hegn, høje træer, kirkegård og præstegårdens have. Men den lille sø trænger bestemt til en oprensning, for den bliver jo hvert efterår fyldt med blade fra de høje træer, der omkranser den, fastslår menighedsrådsformanden.

Sognepræst Sanne Birkely Sørensen ved søen. Foto: Helge Søgaard

Barndomsminder

Karen Geltzer Schou, datter af daværende sognepræst Erik Geltzer Schou, der var præst i Skørping i årene 1965 til 1982, har mange gode minder om præstegårdshaven, da hun var barn.

- Jeg husker specielt om vinteren, når der var is på søen. Så kom alle byens børn for at løbe på skøjter, men først når min far havde tjekket, om isen var sikker nok. Dengang var der ikke mindre end to små træbroer ved søen. En, der førte over til den lille ø midt i søen, og en, der førte over en lille indsnævring af søen i den nordlige ende. Mine forældre fortalte altid os børn, at søen var bundløs, hvilket sikkert mest var for, at vi skulle have passende respekt for vandet, som man jo kunne drukne i, erindrer Karen Schou, og fortsætter:

- Præstegårdshaven var betydeligt større dengang. Der var en såkaldt hasselnøddegang rundt om søen og i hele haven, naturligvis dannet af hasselbuske, men dem er der kun få tilbage af. Dengang var det et yndet sted for unge forelskede par, som gerne gik hånd i hånd rundt om den lille sø.

Præstegården og søen i forgrunden - år 1928. Foto: Lokalarkivet i Skørping.

Smutvej hjem fra byfest

- Søen var også større i min barndom, men tilgroning har reduceret vandoverfladen. I det område af haven, sognegården nu er bygget, var der både frugthave med masser af æbletræer og et stort staudebed, fortæller Karen Schou, der også erindrer, at den store hvide havelåge, i områdets sydvestlige hjørne ud mod hjørnet ved Præstevænget og Sdr. Kirkevej, blev flittigt brugt. Især når der var byfest på idrætsområdet, hvor der nu er bygget både boliger og børnehave, for så var det nemt at smutte ud af haven via denne låge, når der var fest i gaden.

Sognegården blev opført i 1998, og den lagde sammen med parkeringspladsen beslag på en stor del af haven, men området med den lille sø ligger der endnu.

- Man er velkommen til at lægge turen forbi og nyde det smukke sceneri, fastslår præst Sanne Birkely Sørensen.

Der er adgang til området fra parkeringspladsen foran Sognegården.