En mand stak af efter at have begået hærværk. Genrefoto.
Livet her

Hærværk førte til biljagt og et hav af sigtelser

Politiet rykkede natten til torsdag ud til en anmeldelse om en knust rude. Herfra udviklede sagen sig

29. juli 2021 kl. 10:30

TORSTED: Et usædvanligt drama begyndte natten til torsdag på Torstedvej i Torsted.

Politiet modtog 00:20 en anmeldelse om hærværk på en villa i Torsted. En rude var blevet knust, og en mand var kørt fra gerningsstedet.

En patrulje satte efter manden, der efter noget tid blev stoppet.

Det viste sig at være en 17-årig mand fra lokalområdet. Udover hærværket blev han også sigtet for spirituskørsel, kørsel uden førerret, brugstyveri af bilen og diverse færdselsovertrædelser i forbindelse med flugten.

Ifølge politiet var bilen stjålet fra et familiemedlem til den unge mand.

Annonceret indhold

Nyeste