Hun gør både rent, fører kirkebøger og støber lys

Det sønderjyske fornægter sig ikke, når Gunvor Langdal Nielsen taler. Og slet ikke når samtalen er med andre fra samme egn, for så sluttes samtalen med det karakteristiske ”mojn”.

Som ung drog hun fuld af eventyrlyst og engagement til Israel for i seks måneder at arbejde i en kibbutz sammen med 17 andre danskere. Disse unikke israelske fællesskaber, eller kollektiver om man vil, tiltrak mange unge fra hele verden, der for en stund ønskede at opleve både det israelske samfund og fællesskabet med andre unge.

Alt det oplevede Gunvor Langdal Nielsen, men hun fik også øje på sin kommende ægtefælle Saul Topf, der var amerikaner med rødder i Østrig.

Kun fire år senere i 1984 var hun tilbage i Israel og arbejdede blandt andet på et alderdomshjem i havnebyen Haifa.

Her mødte hun overlevende fra Holocaust, der mirakuløst havde gennemlevet koncentrationslejrene Auschwitz og Bergen-Belsen. Menneskeskæbner, som hun talte tysk med - med afsæt i barndommen i Sønderjylland.

Endte i St. Brøndum

Men scenen for et aktivt liv skiftede igen.

- Jeg var blevet gift med Saul, og sammen slog vi os ned i Hanherred, hvor vi begge fik arbejde inden for landbruget, forklarer Gunvor Langdal Nielsen.

Det blev dog snart skiftet ud med nye jobs på en svinefarm i Skibsted her i Himmerland, hvor Gunvor nu bor i sit hyggelige hus i landsbyen St. Brøndum.

- Her følte vi os hjemme, og her faldt vi lidt til ro, lyder det fra Gunvor Langdal Nielsen i dag.

- Min mand engagerede sig i lokalsamfundet som formand for LOF, han blev aktiv i politik, sideløbende med at han udfoldede sin kunstneriske åre, mens jeg selv fik job som natportier på Rold StorKro. Natarbejdet havde dog sin pris, og samlet set førte det til, at Gunvor - på opfordring af ægtefællen Saul - etablerede det lille firma Gunvors Hjemmeservice i 1998.

- Nærmest med speciale i præstegårde fortæller Gunvor Langdal Nielsen med et smil.

- Det havde sin baggrund i, at jeg også var, og fortsat er, kirkesanger i St. Brøndum, Siem og Thorup Sogn, og gennem dette hverv gjorde jeg også snart rent i præstegårdene i Astrup-Rostrup, Arden og Rold-Vebbestrup sogne.

Kirkebogsfører

- Samtidig faldt det sig så heldigt, at præsten i Skibsted manglede en deltidssekretær, og han spurgte, om jeg ville have jobbet, hvor der fulgte en lille uddannelse med som kordegnevikar-præstesekretær, som det så fint hedder, og snart var jeg beskæftiget med at føre alle oplysningerne i kirkebogen, samtidig med at jeg arbejdede med mit rengøringsfirma og sang i kirken hver søndag formiddag, lyder det fra Gunvor Langdal Nielsen.

- Det med kirkebøgerne voksede til flere sogne, og i dag sidder jeg i den fælles sognegård i Arden, hvor man har centraliseret arbejdet med kirkebøgerne, som heldigvis ikke længere er præget af meget manuelt arbejde. Faktisk laver folk selv mange af registreringerne ved at logge sig på borger.dk, forklarer Gunvor Langdal Nielsen.

Lysestøber i fritiden

Allerede som teenager begyndte hun at støbe lys. Dengang var der tradition for, at man gemte lysstumperne, som hun samlede ind og brugte til at støbe nye lys af.

- I mine mange rengøringsjobs i præstegårdene fik jeg også de brugte lysestumper fra kirken. Det gør jeg stadigvæk, men nu er min hobbyproduktion af lys så stor, at jeg selvfølgelig køber både paraffin og stearin foruden farvepulver til mit lille lysstøberi ude i det gamle hønsehus, her hvor jeg bor, smiler Gunvor Langdal Nielsen.

Genbrugstanken og iværksættertrangen trives også her, for stearinen og paraffinen smeltes i gamle blik- og konservesdåser, som hun ofte finder på genbrugspladsen.

- De er jo gratis, og så fungerer de faktisk rigtigt godt, for jeg kan nemt lave en lille hældetud med en tang, lyder det fra Gunvor Langdal Nielsen, der laver lys i kreative former og farver, efter hvad kunderne gerne vil have i dag.

En del af lysene sælges gennem fælleskabet Unika i Skørping, hvor en række kunstnere og kunsthåndværkere gennem en fælles forening har skabt denne platform for eksponering og salg af deres produktioner.

Flere heste at spille på

- Det har altid været en livsholdning at kunne klare sig selv, men også at have flere heste at spille på i jobmæssig henseende. Et arbejde eller en ansættelse kan jo ophøre, og så er det nødvendigt at have andet at sætte i stedet, lyder det med fast stemme fra Gunvor Langdal Nielsen, der i øvrigt rundede 60 sidste år - dog uden festligheder som er udsat til i år.

- Jeg bliver tit spurgt om, hvorfor jeg vil arbejde med at gøre rent, men det er ganske ligetil, lyder det fra Gunvor Langdal Nielsen.

- Her får jeg nemlig rigtigt megen anerkendelse, og jeg oplever, at mine kunder værdsætter, det jeg gør. I hvilke andre jobs får man hele tiden positive bemærkningerne om, at de er så glade for, at jeg har været forbi dem, lyder det afslutningsvis fra Gunvor Langdal Nielsen, der netop er kommet hjem fra et af sine mange jobs en mandag aften ved 19-tiden.

- Men nu skal jeg også ind i sofaen og slappe lidt af, så jeg er klar til at tage fat i morgen igen, smiler hun.