Korn er meget andet end rug, byg, hvede og havre

Dennis Kjær Christensen på 55 år er oprindelig uddannet svagstrømsingeniør og arbejder nu med it-programmer i vindmølleindustrien.

Han er vokset op på landet, nærmere bestemt i den østlige del af Fyn, så han har fået det dér med at se noget vokse og gro med lige fra barnsben.

I dag har han 387 forskellige sorter korn på sine hobbymarker, hvoraf langt det meste er forskellige sorter af hvede.

Det hele startede nærmest lidt tilfældigt. Sammen med hustruen Marianne Jensen begyndte han at købe forskellige kerner og mel til at bage brød af, for det smagte jo rigtigt godt. Sorter som Ølands hvede, kamut og Dalarhvede, som de hovedsageligt købte hos Aurion i Vendsyssel.

- Da jeg blev 50, fik jeg en lille kornmølle i gave, og så begyndte det at tage fart med interessen for de mange forskellige kornsorter og arter, som rækker milevidt ud over de fire, som vi alle kender, smiler Dennis Kjær Christensen.

Selvfølgelig består kornmarkerne, som vi alle kan se ude på landet i dag, af de kendte arter som hvede, byg, rug, havre, men også triticale, der er en krydsning af hvede og rug, samt enkorn og emmer vinder frem. Sidstnævnte er karakteriseret ved, at der sidder hhv. et korn på enkorn og to korn på emmer i hver roset på selve kornakset, mens almindelig hvede har tre korn i hver roset.

Dennis Kjær Christensen ved en hvedesort, der bliver op til to meter høj. Foto: Helge Søgaard

De første sået i haven

- De første korn såede vi i villahaven i Gug, fordi vi syntes, det var sjovt at prøve, og snart måtte vi inddrage et blomsterbed for at få plads til de mange forskellige typer korn, som vi også lige skulle eksperimentere med. Men det blev også for lille, fortæller Dennis Kjær Christensen.

Næste skridt var derfor at omdanne grunden ved familiens sommerhus til en kornmark, der hurtigt blev efterfulgt af 1 tønde land, som blev lånt af en god bekendt, foruden at parrets bilforhandler stillede et stykke jord til rådighed for de mange kornsorter.

- For halvandet år siden tog vi springet og købte et lille landbrug tæt på Gerding, hvor vi flyttede ind 1. april sidste år. Allerede dagen efter ankom der et par lastbiler og læssede en traktor, plov og en harve, som var købt på forhånd, så nu var vi rigtigt i gang, lyder det fra Dennis Kjær Christensen.

- Interessen for korn er absolut kun på hobbyplan, pointerer Dennis Kjær Christensen, selvom man godt kan komme i tvivl, når han begynder at tale om de op imod 350 sorter af hvede, som han har stående ude på egne marker i dag.

Så forskellig kan hvede tage sig ud. Foto: Helge Søgaard

Kornavl for nørder

Selv har han læst rigtigt meget faglitteratur om korn, og parret har deltaget i flere kongresser, hvor man har nørdet kornarter og ikke mindst sorter indenfor eksempelvis hvede sammen med andre med samme interesse. Ikonet inden for kornavl findes i russeren Nikolaj Vavilov, der i begyndelsen af 1900-tallet var en fremtrædende botaniker og genetiker. Han viede sit liv til undersøgelser og forbedringer af hvede, majs og andre afgrøder, som i dag ernærer jordens befolkning, og han skabte verdens største genbank, som den dag i dag ligger i Sankt Petersborg. Paradoksalt nok reddede han den russiske befolkning fra sultedøden, mens han selv omkom af sult i en af Stalins fangelejre, da man fra statens side afviste hans viden inden for genetik.

Nogle sorter har Dennis Kjær Christensen skrevet hjem fra genbanker i udlandet og har typisk modtaget ganske få korn eller måske en meget lille håndfuld, som omhyggeligt bliver sået ud med tydelig angivelse af, hvilken sort der er tale om. Det kan resultere i eksempelvis 10 planter, som så året efter bliver til en halv kvadratmeter, næste år til fire kvadratmeter, derefter til 150 m2, for til sidst at rumme en hel lille mark.

- Det er da fascinerende, at 10 kerner af en ganske speciel sort fra en genbank, kan ende med at give 200 kilo korn, som man kan male og bage brød af, fastslår Denis Kjær Christensen.

- Jeg elsker data, og min computer er spækket med data om udbytte, proteinmængde og genvariationer for de enkelte sorter af eksempelvis hvede, der lige nu er favoritten hos Dennis Kjær Christensen.

- Men noget af det allermest spændende er jo, om man kan lave sin helt egen sort, hvilket er et absolut pillearbejde. Man skal nemlig pille alle hanblomsterne i et kornaks ud, hvilket sker med lup og pincet, for derefter at sætte to af de ønskede kortsorter sammen i et beskyttet miljø, så de kan bestøve hinanden, fortæller kornspecialisten fra Gerding.

Fra en nylig markvandring. Det er Dennis Kjær Christensen til venstre i den blå t-shirt. Foto: Helge Søgaard

Han sammenligner det lidt med at samle på forskellige varianter af frimærker eller andre meget nørdede ting, for så kan man jo fortælle ligesindede, at man har en ganske speciel variant af hvede, som man så kan starte med at opformere til en ny lille mark. Undervejs tager man måske 100 gram kerner fra og maler dem til mel for at bage én bolle, så man kan smage på den nye variant undervejs i opformeringen.

I hele denne proces er omhyggelighed og nøje registrering nøgleord. Derfor er tynde fine rækker af korn mærket med skilte, og høsten sker i starten med en almindelig saks, da der kun er tale om ganske få strå. Skiltet pakkes med, så man har helt tjek på sorten, og omhyggelighed i opbevaringen og efterbehandling er umådelig vigtig, så forskellige sorter ikke bliver blandet sammen.

Hos Dennis Kjær Christensen og hustruen Marianne Jensen er sommerferien naturligvis afsat til høsten og håndteringen af de mange sorter korn, ligesom der oftest også går en ferieuge, når det er tid til at så. Alt er naturligvis økologisk og helt uden brug af gødning og kunstige midler.