Arkivfoto: Lars Pauli
Livet her

Københavner snuppet med 129 kilometer i timen

Får en stor bøde og invitation til ny køreprøve

20. juli 2021 kl. 09:25

AARS: En 56-årig mand fra Københavns vestegn ville fremad i det nordjyske, da han mandag eftermiddag drønede derudad på Aggersundvej ved Aars.

Her må man køre med maksimalt 80 kilometer i timen, men politiets udstyr blinkede med 129 km/t. Færdselspolitiet var nemlig i aktion på Aggersundvej, hvor man noterede yderligere fem bilister for at køre for hurtigt.

Den 56-årige københavner skal nu betale en klækkelig bøde. Ifølge standardtaksten lander den på 3500 kroner plus 500 kroner til offerfonden. Desuden står han til en betinget frakendelse af kørekortet, hvilket indebærer, at han skal bestå ny teori- og køreprøve.

Annonceret indhold

Nyeste