Oplev den skønne natur ved Rebild Bakker til Vandringsweekend. Arkivfoto: Henrik Bo
Det sker

Stor vandringsweekend er tilbage i Rebild: 30 guidede ture på plads

Weekenden finder sted i starten af oktober

25. august 2021 kl. 11:01

30 guidede vandreture med forskellige temaer og distancer er på programmet ved dette års Vandringsweekend i Rebild Bakker og Rold Skov.

Vandringsweekenden finder i år sted i den første weekend i oktober.

- Vi har rykket Vandringsweekenden en måned frem, af flere årsager. Der er lunere, mindre chance for en eventuel nedlukning, svampesæson, krondyr i brunst og så står naturen i sin smukkeste efterårsdragt, siger Pernille Mulvad Møller, RebildPorten - som er arrangører bag Vandringsweekenden, i en pressemeddelelse.

Deltagerne ved eventen er spredt udover store arealer på grund af de mange forskellige guidede ture under åben himmel.

- Selvom vi er initiativtagere til Vandringsweekenden er det vigtigt at sige, at eventen ikke ville være noget uden alle de dygtige guider og vores erhverv til at bakke op med ture og forplejning. Med hele 30 ture på programmet i år og en outdoor markedsplads, glæder vi os ekstra meget hos RebildPorten til atter at kunne indbyde til Vandringsweekenden 2021, siger Pernille Mulvad Møller.

Du kan eksempelvis gå den “Gastronomiske Kvalitetssti”, hvor vandreturen kombineres med en lækker picnicpose fra RebildHus og kaffe/kage på Rold StorKro.

Der vil også være ugleture i de sene aftentimer, hvor du forhåbentlig vil komme til at høre uglen tude ude i Rold Skov.

Flere vandreture tager også udgangspunkt i områdets historie, fra bronzealderen til besættelsestiden eller den kolde krig. Der er åbent for tilmelding til de forskellige vandreture, hvor det er valgfrit om man deltager i én eller flere ture i løbet af weekenden.

Den første Vandringsweekend kom i 2019, på baggrund af etableringen af den certificerede vandrerute ‘Rebild Bakker Ruten’ i 2018. Her så man en stor interesse blandt besøgende for at komme ud og vandre, og ideen med en decideret Vandringsweekend opstod.

Det blev en stor success, med 10 vandreture og mere end 500 deltagende over to dage. Desværre satte corona en stopper for det set up der var lavet for Vandringsweekenden i 2020, da det blev svært at samles i grupper.

Der er åbnet for tilmelding på de forskellige ture, dette sker gennem RebildPortens hjemmeside eller på RebildPortens Facebookside

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu