En stor mobilkran løfter bådene op af havnebassinet og kører dem til opbevaringspladsen. Foto: Ejlif Rasmussen
Livet her

Biler må vige for både på p-plads

Sejlerne i Øster Hurup godt på vej til at gå i vinterhi

04. oktober 2021 kl. 09:23

De firehjulede på den store parkeringsplads ved havnen i Øster Hurup må i disse dage vige pladsen til fordel for bådene i lystbådehavnen, der for hovedpartens vedkommende kommer på land for vinteren.

Det store areal er oprindelig reserveret lystfartøjerne, men når bådene i løbet af foråret kommer i vandet, lukkes bilerne med besøgende til havnen, ind.

Det er i de kommende vintermåneder bådene, der parkeres på området vest for havnen. Bilerne må vige pladsen. Foto: Ejlif Rasmussen

For en stor del af bådejerne er der tale om et forsikringsspørgsmål med at få bådene på land i vinterhalvåret, ligesom tiden i de kolde måneder bruges til at istandsætte og vedligeholde dem.

Havnen i Øster Hurup er også blevet et yndet mål for autocampere.

Der er reserveret et specielt areal til disse store rullende boliger, men i den forløbne sommer har stedet til disse ikke kunnet rumme de mange, der har ønsket at overnatte på stedet, og der har flere gange holdt adskillige på bådpladsen.

Lystbådeejerne entrerer med en stor mobilkran, der kan løfte bådene op af vandet og derefter køre dem de få meter til opbevaringspladsen, hvor bådfolket i forvejen har gjort stativer klar til fartøjerne.

Annonceret indhold

Nyeste