En festlig indvielse og velkomst til dagplejen, som får lokaler i Kridthuset i Løgstør. Privatfoto
Livet her

Dagplejen får lokale i Kridthuset

Udvalgsformand fik kvalificeret hjælp til at klippe den røde snor

15. oktober 2021 kl. 16:58

Fredag var der indvielse af et nyt tiltag for dagplejen i Løgstør: Vuggestuen og Børnehaven Kridthuset i Løgstør bød børn og dagplejere indenfor.

- Vi har et stort nyt hus med masser af plads og veludstyrede lokaler – og derfor vil dagplejen fremover være her en gang om ugen, nemlig hver torsdag, hvor der vil blive afholdt legestue i Kridthuset med daglejere og deres dejlige dagplejebørn.

- De får naturligvis deres egne lokaler at være i, fortæller leder af Kridthuset, Dorthe Ahlstrøm.

Og så var der kagemand til dagplejen som her fremvises for børnene.                 Privatlfoto

Dagplejen blev modtaget med sang og kagemand – og den røde snor ind til lokalerne blev klippet af Inger Nielsen, formand for børne- og familieudvalget i Vesthimmerland med den bedste hjælp fra nogle dygtige børn.

- Vi glæder os rigtig meget til, at dagplejerne med deres skønne børn kommer og er med til at skabe liv og glæde i vores hus hver torsdag.

- Vores børnehavebørn kommer nok til at vinke og stikke næserne mod ruderne – de er nysgerrige og glæder sig til flere børn i huset - og på legepladsen, bemærker Dorthe Ahlstrøm

Annonceret indhold

Nyeste