Kathrine Bille fra Ramasjang - inviterer 20. oktober på opdagelsesrejse til Rusland, Indien, Tanzania og Australien. PR-foto
Livet her

Efterårshygge med musikalsk opdagelsesrejse og trylleshow

Ingen grund til at kede sig i Øster Hurup i eftersårsferien

07. oktober 2021 kl. 13:42

Efterårsferien nærmer sig, og i år kan Øster Hurup i uge 42 byde på et væld af aktiviteter for børn og barnlige sjæle.

Øster Hurup Handel, Multihuset, Olympia og Event Øster Hurup er gået sammen om at planlægge et program, der indbyder til efterårshygge i godt selskab.

Onsdag til lørdag er der børneloppemarked i Multihuset.

Her vil der være rig mulighed for at gøre en god handel - og er du selv interesseret i at booke en stand, kan det gøre ved henvendelse pr. mail til kimbak03@gmail.com

Katrine Bille kendt fra Ramasjang kommer forbi Multihuset onsdag 20. oktober sammen med sit band og sørger for musikalsk underholdning og hygge.

Katrine Bille vil tage publikum med ud på en musikalsk opdagelsesrejse rundt om jorden på jagten efter den store altædende flodhest Bimse.

Rejsen går både forbi Rusland, Indien, Tanzania og Australien - og det hele sker på en dag.

Steve Hart - kommer 21. oktober forbi Øster Hurup med sit comedy-trylleshow. PR-foto

Dagen efter er der næsten garanti for et godt grin for børn og barnlige sjæle, når Steve Hart kommer forbi med sit comedy-trylleshow.

- Jeg er rigtig glad for, at ansættelsen af en foreningskoordinator allerede viser resultater.

- Lotte Madsen bliver en medvirkende faktor til, at vi bliver endnu bedre til at samarbejde og kan skabe fællesskaber og sammenhold, som kommer hele byen og området til gode, lyder kommentaren fra bestyrelsesmedlem i ”Det Gode Liv”. Jan Andersen.

Annonceret indhold

Nyeste