Eleverne i 2.rs endte som samlede vindere af idrætsdagen. Privatfoto
Livet her

Gymnasielever blev udfordret på alsidighed

Kreative og sjove udklædninger satte kulør på gymnasiums årlige idrætsdag

08. september 2021 kl. 10:13

Cowboys, roligans, ninjaer, landmænd og ”fædre på ferie”.

Overalt vrimlede det med kreative og sjove udklædninger, da Mariagerfjord Gymnasium tirsdag afviklede sin årlige idrætsdag.

Efter en fælles opvarmning blev der i år konkurreret i bl. a. volleyball, fodbold, basketball, floorball, biathlon, svømning, dans og koreografi, orienteringsløb, crossfit og langdistanceløb over 10 eller 15 km. Desuden var der mulighed for at score ekstra point ved at gå runder omkring skolen.

På en dag hvor Danmark slog Israel med 5-0 i Parken, var det de rød- og hvidklædte elever i 3.s, der løb af med førsteprisen i idrætsdagens udklædningskonkurrence. Privatfoto

Idrætsdagen sluttede med en tovtrækningskonkurrence i Hobro Idrætscenter, hvor eleverne i 3z viste sig som de stærkeste.

3s tog førsteprisen i dagens udklædningskonkurrence, mens 2.rs blev samlede vindere af idrætsdagen med Gf2, Gf4 og Vhf som de nærmeste konkurrenter.

Biathlon var blot en af dagens udfordringer for eleverne på Mariagerfjord Gymnasium. Privatfoto
Annonceret indhold

Nyeste