Karl Erik Nielsen og flokkens førerdyr. Foto: Helge Søgaard
Mennesker

Dådyr at foretrække fremfor et vildnis

Karl Erik Nielsen (65) har nu i ti år haft dådyr gående rundt i en kæmpestor indhegning på sin ejendom i Siem

07. september 2021 kl. 15:27

- Jeg har et større stykke jord her på ejendommen, hvor jeg i sin tid plantede en par håndfulde træer.

- I stedet for at det enten skulle vokse til i et vildnis, eller jeg selv skulle bruge tid på at holde det, ja, så blev beslutningen, at der skulle gå en flok dådyr i baghaven, fortæller 65-årige Karl Erik Nielsen, der nu har nydt selskabet fra sine smukke dyr gennem de seneste 10 år.

Karl Erik Nielsen er opvokset på landet, som han selv udtrykker det, nærmere bestemt på et mindre landbrug mellem Terndrup og Lyngby.

Han har derfor lige fra barnsben af været omgivet af dyr, da forældrenes gård rummede køer, grise, høns, ænder og kaniner.

Fodringstid. Foto: Helge Søgaard

Udskiftning i flokken

Dådyrene stammer fra en stor dådyrfarm nede ved Hadsund Syd, men kun bukken er tilbage af den oprindelige besætning. Han er en stor flot buk på godt og vel elleve år, men han står efterhånden til en udskiftning, og hans afløser er allerede fundet i flokken. Den unge dådyrbuk ved det blot ikke endnu.

Karl Erik Nielsen købte oprindeligt fire hinder og en buk, som dannede en lille flok af de smukke dyr. Hvert år lægger de tre-fire lam til, som så bliver slagtet, når de er ca. halvandet år gamle. Nu er det så altså også blevet tid til også at skifte ud i flokkens anfører, men det er jo naturens orden.

- Ingen af dyrene har navne, selvom mine børnebørn har kaldt vores gamle buk for ”Grådige Grumse”, fordi den mener at have krav på førsteret, når der er foder og godbidder i vente. Jeg har derfor heller ingen betænkeligheder ved, at nogle af dyrene hvert år ender i vores fryser, for kødet smager jo aldeles pragtfuldt, fastslår Karl Erik Nielsen.

Slagtningen sker absolut professionelt ved at en lokal jæger afliver og brækker de dyr, der skal tages ud af flokken. Herefter bliver de straks kørt til en vildslagter nede ved Tørring, som udskærer, vakuumpakker og indfryser de lækreste køller, ryg, inderlår, mørbrader og ikke mindst vildtpølser til grillen.

- Begge vores børn bor i København med deres familier, og de er ivrige aftagere af det lækre kød, foruden at vi selv har fryseren fyldt op, siger Karl Erik Nielsen, der pointerer, at man bestemt ikke skal holde dådyr for at spare på indkøbsbudgettet til fersk kød.

Dådyrene trives i Siem. Foto: Helge Søgaard

Dådyr skaber glæde

- Vi har primært dyrene gående, fordi de giver os rigtig mange gode oplevelser, og fordi de rummer en stor herlighedsværdi. Hver morgen, når jeg går udenfor, skal jeg lige op og hilse på flokken, der selvfølgelig er opmærksomme på, om der skulle falde en lille godbid af, smiler Karl Erik Nielsen.

Dådyrene har masser af græs på de knapt 6000 kvadratmeter, som de kan tumle sig på. Kosten suppleres af kraftfoder og hvede samt adgang til rigelige mængder hø. Selve indhegningen er delt i to, for om foråret får græsset lov til at gro højt i den ene, således at dyrene har et sted naturligt sted at gemme deres nyfødte lam, selvom de hurtigt er på benene. Dyrenes instinkt er jo overlevelse, og vejen hertil går gennem at komme på benene så hurtigt som muligt, så man kan flygte for eventuelle farer ude i naturen. Men bag hegnet er de naturligvis godt beskyttet.

Tjek på dådyrene

Det kræver en tilladelse at holde dådyr, og det indebærer, at hegnet omkring dyrene skal godkendes, så det især kan holde ræve og hunde ude af indhegningen. Man skal være tilknyttet en dyrlæge, og så skal man en gang årligt indrapportere til Fødevarer og Erhverv, hvor mange dyr man har i bestanden.

- Lige nu er der en ny betænkning på vej fra EU, som medfører, at vi skal øremærke alle dyr - vel at mærke i begge ører, lyder det fra Karl Erik Nielsen.

Han har nu svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre, fordi dyrene jo er vilde dyr, som ikke sådan lader sig indfange for at blive øremærket.

- Der er jo på ingen måde tale om kæledyr. Jeg kan sagtens komme helt tæt på dem, når det er fodringstid, men selvom de er tillidsfulde, så viger de tilbage for al for megen nærkontakt med mennesker, lyder det fra Karl Erik Nielsen, der dog selv er ganske fortrolig med sine dådyr.

Mange lokale lægger i øvrigt tit vejen forbi Karl Eriks dådyr, og så falder der nemt en godbid fra køkkenhaven af. Så alle de smukke dådyrøjne er nærmest blevet en slags folkeeje i Siem.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu