Lisse Trads med sin nye bog. Foto: Jesper Bøss
Mennesker

Lokal madskribent signerede kogebøger og serverede smagsprøver

Pudsigt nok har tidl. lærer Lisse Trads aldrig undervist sine gamle elever på Suldrup Skole i hjemkundskab

03. september 2021 kl. 16:37

Lisse Trads fra Suldrup er kendt for sine madskriverier. Nu har hun udgivet sin helt egen kogebog med titlen ”Lisses Madlækkerier”.

Bogen kan blandt andet kan købes hos Spar i Suldrup, og her kiggede Lisse forleden forbi med smagsprøver og ikke mindst en kasse af de nytrykte bøger, som hun signerede til madglade besøgende i butikken.

Der blev signeret og skrevet hilsener i en del bøger. Foto: Jesper Bøss

Bogen indeholder 50 opskrifter – alle illustreret med flotte billeder.

- Jeg har altid været passioneret omkring madlavning, og det har været en mangeårig drøm at udgive min egen kogebog, og jeg er meget tilfreds med resultatet, fortæller Lisse Trads, der i mange år var lærer på Suldrup Skole, men pudsigt nok aldrig underviste i hjemkundskab.

På aftenskole har hun dog undervist adskillige hold i madlavning.

- Opskrifterne i bogen er for alle. De er både nemme at lave, og nemme at købe ind til. Så det er lette madlækkerier til både hverdagen og festlige lejligheder, fortæller Lisse Trads.

Bogen koster 100 kr.

Lisse Trads serverede også smagsprøver. Foto: Jesper Bøss

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu