Nordjylland er flere gange blevet ramt af skybrud og oversvømmelse denne sommer, her fra et tidligere tilfælde på Mors. Arkivfoto: Bo Lehm
Livet her

DMI: Her blev Nordjylland ramt af skybrud

Særdeles våd nat og morgen flere steder i landsdelen

11. september 2021 kl. 12:12
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:33

NORDJYLLAND: Natten til lørdag blev en særdeles våd omgang i Nordjylland, hvor der faldt store mængder regn og også var tordenvejr i nogle områder.

Enkelte steder i Nordjylland faldt der så meget regn, at det nåede op på skybrud.

Det skete i Rebild og på Læsø, viser DMI's målinger.

I Rebild er der målt 29,5 mm regn, og noget af det faldt på så kort tid i de tidlige morgentimer, at det var skybrud. Et skybrud defineres som over 15 mm regn på en halv time.

Også Læsø blev ramt af skybrud lidt senere på morgenen. På Læsø blev der sammenlagt målt 37,1 mm regn i løbet af natten og morgenen, oplyser vagthavende meteorolog Klaus Larsen fra DMI.

Fra Læsø meldes, at nok har man fået meget regn, men det kunne øen håndtere. Der er ikke umiddelbart meldinger om oversvømmelser.

Er du træt af massiv regn, har DMI heldigvis godt nyt. Lørdag kan fortsat blive våd, men søndag og de efterfølgende dage skulle blive bedre.

- Det bliver betydeligt mere tørt, selv om der stadig kan komme lidt nedbør, siger Klaus Larsen fra DMI.

Temperaturerne falder de kommende dage, så det er slut med sensommervarme op til 25 grader eller mere.

Læs også:

Se også
Himmel og jord stod i ét: Thy og Mors atter ramt af voldsomt vejr
Se også
Oversvømmelser på Mors efter dobbelt skybrud
Se også
Masser af regnvand løb ind i rådhus: Nu skal bygninger sikres
Annonceret indhold

Nyeste