Kampagneteamet i gang med opsætningen af Anna Oosterhofs valgbannere på det private græsareal mellem Guldbæk og Øster Hornum lørdag eftermiddag. Privatfoto
Livet her

To dyre valgbannere stjålet fra privat græsareal: kostpris 1500 kr. stykket

Senere fundet hængt op i et træ i Sørup og et andet viklet rundt om et trafikskilt i Støvring

25. oktober 2021 kl. 20:17
Opdateret 26. oktober 2021 kl. 08:21

GULDBÆK: Byrådsmedlem Anna Oosterhofs kampagneteam havde i lørdags opsat 10 kæmpestore valgbannere på privat grund i og omkring hendes bopæl Guldbæk.

Bannere blev ophængt i specialkonstruerede trærammer, som teamet havde arbejdet på gennem efterårsferien.

Søndag morgen var to bannere flået ud af rammerne mellem Guldbæk mod Øster Hornum uanset at valgbannerne var sat op på privat jord.

Søndag morgen var to af de 10 bannere flået  ud af trærammerne. Privatfoto

Efter et opslag på Anna Oosterhofs politiske facebookside blev hun kontaktet af lokale borgere, der havde set ét banner i et træ på vej fra Sørup til E45. Det andet banner blev fundet viklet rundt på et trafikskilt ved rundkørslen Juelstrupparken - Præstevej i Støvring tæt på motorvejsafkørslen til E45.

Her et af de stjålne valgbannere genfundet ophængt i et træ langs vejkanten i Sørup. Privatfoto

Desuden var der nedtaget et par valgplakater som senere hen også er blevet fundet i nærheden af Sørup.

- Mange frivillige kræfter bruger uendelig mange timer på min valgkampagne, og derfor er jeg også virkelig ked af det, der er sket. Desuden er det dyrt at designe og producere valgbannere. Håber det ”bare” er drengestreger og at det ikke gentager sig, erklærer Anna Oosterhof.

Ellers tager hun sagen med ro og håber på, at folk har valgt hendes bannere, fordi de synes de var pæne og har et godt budskab om mere frihed og flere muligheder for alle.

Sagen er i lighed med de øvrige sagerom hærværk på valgmateriale i og omkring Støvring blevet meldt til politiet.

Hver valgbanner repræsenterer ifølge Anna Oosterhof en værdi på omkring 1500 kroner.

Annonceret indhold

Nyeste