Efterårsmørket er ved at sætte ind om aftenen - så det bliver helt sikkert en stemningsfuld Open By Night på fredag. Foto: Erik Røgild
Shopping

Jagt Pokémons til Open By Night

Udsigt til stemningsfuld handelsaften i Hobro

29. september 2021 kl. 12:15

Fredag 1. oktober inviterer butikkerne i Hobro igen til Open By Night. Ud over at du kan gå på stemningsfuld efterårsshopping i de mange butikker, byder aftenen også på en helt særlig Pokémon-jagt.

I hele Hobro midtby vil der til Open By Night på fredag være ekstra gode chancer for gevinst, når du jagter Pokémons. Foto: Colourbox

- Jeg kender ikke så meget til spillet selv, men dem, der kender spillet med at jagte Pokémons, kan godt begynde at glæde sig, fortæller Kasper Berggren, formand for Hobro Handel.

- Der vil i hvert fald være mulighed for at finde ekstra mange Pokémons fra Polititorvet i syd til Posttorvet i nord, og fra Rutebilsstationen i øst til Bies Have i vest. Altså i hele midtbyen.

- Der bliver også lidt andre aktiviteter, men alt er endnu ikke helt på plads. Vi får blandt andet besøg af FGU Himmerland, der vil tilbyde ansigtsmaling og salg af forskellige hjemmelavede effekter, ligesom der bliver mulighed for en snak med både elever og lærere.

- Samtidig vil en del af de enkelte butikker også byde ind med forskellige aktiviteter. Så vi glæder os til endnu en dejlig og forhåbentlig travl Open By Night. Det er jo skønt, at vi igen har mulighed for at afholde disse aftener, slutter Kasper Berggren.

Annonceret indhold

Nyeste