De cirka 30 gulklædte unge cykelryttere ankommer her til rundkørslen ved MTH Biler i Løgstør. Foto: Mogens Lynge
Livet her

Team Ønskeland på kort cykelvisit i muslingebyen

Endemålet for den cirka 300 km lange cykeltur er København

01. juli 2021 kl. 13:50

Onsdag formiddag kørte en gruppe på omkring 30 unge i alderen 11-15 år gennem rundkørslen ved MTH Biler i Løgstør og videre omkring havnen for at komme ind på den gamle banesti og ad den cykle til Hobro.

Det er dog ikke Hobro, der er turens endelig mål - det er København. En cykeltur på i alt ca. 300 km.

Team Ønskeland er en selvejende, velgørende Institution.

Ønskeland tilbyder ophold til børn med alvorlig og kronisk sygdom og deres familier. Børnefonden CoolUnite, Det Obelske Familie fond og flere private og firmaer støtter projektet økonomisk. Ønskeland tilbyder ophold i 39 uger om året - og cyklen er redskabet til at lave små ændringer i hverdagen, så børnene kan få et bedre liv.

Årets sommertur udgik fra Jammerbugt Kommune, og turdeltagerne har trænet rigtig længe i forvejen for at kunne klare strabadserne.

De unge skal cykle til København, og det har de trænet rigtigt længe for at kunne klare. Foto: Mogens Lynge
Annonceret indhold

Nyeste