Sidste år var julekalenderen med portvine en succes, fortæller Michael Bisgaard.
Mad & Drikke

Portvinens popularitet vokser hos Michaels kunder

15. oktober 2023 kl. 11:00

Portvin er en vintype, som drikkes året rundt, men den er især populær op til jul. 

Både som gave eller til risalamanden – og mange nyder også vinen, som den er.

- I gamle dage drak man en lille en hjemme hos mormor, men i dag er det for alle. Det er især de mørke ports, man drikker mere på dette tidspunkt af året, og det er jo en kraftig sag, fortæller Michael Bisgaard fra Bisgaard Vinhandel.

Portvinen i hver låge indeholder 20 ml.

Gå på opdagelse

I vinbutikken på Jernbanegade 4 bliver portvin stadig mere og mere populær, og derfor har butikken igen i år valgt at forhandle julekalendere med portvin, hvor man med 24 forskellige varianter kan gå på opdagelse i vintypens verden.

Julekalenderen findes i en normal udgave til 595 kroner, hvor gennemsnitsalderen på vinene er 11 år, og en luksusudgave til 1195 kroner, og her har vinene en gennemsnitsalder på 20 år.

- Man kan opleve mange forskellige mærker og portvinstyper, og hver gang en låge åbnes, kan man blandt andet blive klogere på producenten, typen, servingen samt gastronomiske forslag.

Hos Bisgaard Vinhandel kan man også finde en adventskalender med portvin.

Skal du finde din favorit?

Og fordi der netop er et større fokus på portvine, har Bisgaard Vinhandel i samarbejde med Café KeldH valgt at afholde en portvinssmagning, hvor man kan smage på lidt af hvert og finde sin favorit.

- Til arrangementet får man også en masse detaljer om de forskellige vine og får blandt andet svaret på hvem, hvad og hvorfor. Formålet er, at man finder ud af, hvilken af de to stilarter, Ruby og Tawny, man er mest til, og hvad de hver især kan.

Smagningen afholdes hos Café KeldH 17. november klokken 19.00.

Annonceret indhold

Nyeste