Nu får vi snart penge tilbage i SKAT.
Livet her

På fredag får du - måske - dine penge tilbage i skat

09. april 2024 kl. 11:00
Opdateret 10. april 2024 kl. 10:19

Det er efterhånden en fast tradition.

SKAT meddeler, at danskernes årsopgørelser ligger klar på borger.dk. Herefter går der ofte ikke særligt længe, før man skal sidde en halve dag i kø for at finde ud af, om man er købt eller solgt.

Men var du så heldig at få penge tilbage, er det nu på fredag 12. april, det sker.

I den forbindelse er der dog et par ting at være opmærksom på. Først og fremmest kan det være, at du alligevel ikke får udbetalt dine penge fredag.

Det kan skyldes flere ting. Blandt andet at du selv eller din ægtefælle har gæld til det offentlige, at det er et meget stort beløb, du skal have tilbage eller hvis SKAT vurderer, at du mangler at give relevante oplysninger.

Samtidig advarer myndighederne også om, at svindlere kan finde på at udnytte begivenheden til tvivlsomme aktiviteter.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der er politiets specialiserede enhed indenfor økonomisk og organiseret kriminalitet samt cyberforbrydelser, advarede i går på det sociale medie X om, at svindlere allerede nu er i gang. På mails og sms udgiver de sig for at være skattemyndighederne.

NSK slår helt fast, at pengene altid udbetales direkte til din NemKonto, og at SKAT aldrig vil bede om dine kort- eller kontooplysninger.

Annonceret indhold

Nyeste