Restaureringen af Lerkenfeldt fylder mest for Signe Gruelund. Men hun er glad for at kunne åbne op for besøg med lagersalg i hønsehuset.
Shopping

Fik god åbning: Så Lerkenfeldt prøver igen

09. november 2023 kl. 16:18

Det blev en god oplevelse, da godset Lerkenfeldt i weekenden for første gang åbnede op for besøgende, der var interesseret i en god handel. Derfor ser medejer Signe Gruelund frem til at gentage det i denne weekend.

Rammen er et lagersalg fra hendes eget firma Finenord, der på nettet tilbyder "bløde sager til dig og din baby/barn". Ting som tæpper, tasker, sengetøj og badekåber. Det foregår fra godsets hønsehus, der er moderniseret en del efter at den sidste høne hoppede af pinden her.

- Lørdag var der en del forbi. Søndag var der lidt mere stille, men jeg synes det var en god start, siger Signe Gruelund, som i øvrigt er butiksuddannet.

Hønsehuset ligger på Lerkenfeldts gårdsplads, og man har fin udsigt til den knap 500-årige bygning, der er under en yderst grundig restaurering de næste år.

Annonceret indhold

Nyeste